Kom med i NewPublishing fællesskabet
For hvem:
NewPub er åbent for alle forfattere – også ”in spe” – og det er åbent for alle, der på anden måde har aktiv tilknytning til skriveri og bogbranche. Pr. januar 2025 er vi 3800 medlemmer.
For hvad:
I vores hovedgruppe på Facebook deler vi viden og erfaring om alt det andet end at skrive: Udgivelsesformer, produktion, markedsføring, forretning, kontrakter, … alt det som er fælles interesse uanset genren vi arbejder i.
Vores 10 lokalgrupper er etableret for at vi lokalt kan finde og bruge hinanden til alt det, vi har lyst til. Undtagen reklame og salg.
For deltagelse gælder disse regler:
❣️ – Vi deltager som kolleger. Vi nyder godt af de andres viden og deler uegennyttigt af vores egen.
❣️ – Vi udtaler os på baggrund af viden, erfaring og overvejelser – ikke smag, behag og overbevisninger.
❣️ – Vi vurderer og dømmer ikke om hinandens bøger og litterære kvaliteter.
❣️ – Salg, reklame og hvervning er forbudt. Dog må professionelle med profil på Bogbrancheguiden, besvare efterspørgsler.
❣️ – Vi hjælper alle aktivt til at dialogen er faglig og saglig, og at der altid holdes en god og respektfuld tone.
Meld dig ind sådan her:
1) Udfyld det lille indmeldelsesskema her her (nyt faneblad) som bl.a. viser os, at du er reelt interesseret og sikrer os mod optag af falske profiler.
2) Klik derefter straks over på på Facebookgruppen her og klik på knappen “Bliv medlem af gruppe”
Der kan godt gå en uges tid mellem at vi lukker medlemmer ind
Skal man være på Facebook?
Ja, det er nødvendigt at du har en Facebookprofil, for at du kan blive medlem af NewPub. jeg forstår rigtig godt alle mulige forbehold man kan have for Facebook, men Facebook er ganske enkelt den eneste platform der giver mulighed for at så mange kan kommunikere med hinanden.
Jeg ved vi må undvære mulige medlemmer og gode kolleger af den grund, men vi er ikke en forening med et sekretariat, og jeg har ikke mulighed for at servicere dig som ikke bruger Facebook.
Det er muligt at etablere en Facebookprofil, uden at afgive ret meget privat info, så overvej eventuelt om medlemskabet af NewPub kunne være det værd.